Hver gang en sommer
Igen kommer dragene, dvællene, farene hen
Er det som kommer en i dybet af dagene
Hjem til sin hjemmein igen
Ude i verden, hvor jorden og himlene
Skifter i ukendte skær
Længes man ind i sit ørige svimlende
Verden aloner i et vær
Og at forandres og komme på luftene
Læt som et løs
Ude til hans rød
Ned i det sengende, susende, duftende græs
På en sommergrøn ø
Her er man hjemme for stormen og vindene
Solen på skyerne går
Midt i det nu som går
Med os selve den rindende tråd
Mellem aldre og råd
Længes man i dybet af dagene
Hjem til sin hjemmein igen


Længes man ind i dybtet rød
Mellem aldre og råd
Med os selve den rød
Længes man i dybt af dagene
Længes man i dybtet rød

Med os selve den rød
Sommerens glødende bær
Glider vi ind i den syngende
Summende susende sommerbord
Sommerbord
Sommerbord




Hvorfor?