Hver gang en sommer igen kommer dragende, dvælende farverne hen
Er det som kom man i dybet af dagene hjem til sin hjemegn igen?
Ude i verden hvor jorden og himlene skifter i ukendte skær
Længes man ind i sit yrige svimlende verden af lunerigt vær
Åh, hvad for ondes at komme på lufterne let som et løbetandsfrø
Ned i det syngende, susende, duftende græs på en sommergrøn ø
Her er man hjemme hvor stormen og vindene, solen og skyerne går
Midt i det nu som er selve den rinnende tråd mellem aldre og år
Stranden den strid, bestormet af vandene, lægger sin vandrende ring
Lukkende rundt om de varvige, standende, enkle og evige ting
Havet mellem havet og strømmen og stenene nynder en lange ligesang
Samlende alt som har været, forenende alt som skal være engang
Tavse med en struehyld, løfter mod rummene, sommerens glødende bær
Glider vi ind i den syngende, sommende, susende, sommer og ære