Det var storm, det var november, med hver en båd i havnKun en enkelt var derude, vist nok en fra FrederikshavnMen den var i nød og måtte så kalde SOSFor den ene mast var brækket, og til bagbord var de lækDe har stået ude af havnen, i regn og frost og sludDe har stået ude når havnet det så alderfarligt stodMen de skulle redde andre, trods kronerhjem og børnSå alle man var redde til at tage den sur tørnSnart efter blev der travlhed på det store renningsskivDe skulle ud og se om de kunne redde fire sømands livSå de kæmpede mod havnen, og nåede hurtigt fremTil skibet før os til Milstæk, nordvest fra Tyborg og RønningDe har stået ude af havnen, i regn og frost og sludDe har stået ude når havnet det så alderfarligt stodMen de skulle redde andre, trods kronerhjem og børnSå alle man var redde til at tage den sur tørnEfter flere timer smøge, så lykkedes det dog ***At få et ræb til skibet, så de kunne slippes hjemSå de fire mænd blev reddet, men skibet det gik nedOg de fire sømands sejler nu igen, fordi de vedDe har stået ude af havnen, i regn og frost og sludDe har stået ude når havnet det så alderfarligt stodMen de skulle redde andre, trods kronerhjem og børnSå alle man var redde til at tage den sur tørnUndertekster af Amara.org fællesskab