Nu er vi nået herhen over 40 år, men det betyder jo, at vi er helt over denne storm.
Det mærker I jo nok ret til herinde i land, men vi mærker noget til, at Vesterboghue, der er hoved af Havdan og Horsen, er køst.
Og så har vi lavet denne nummer her, det her er Novemberstormen, som en hyldest til de redningsfolk, der trosser stormen for at redde de nødstatte sømande.
Det var storm, det var november, med banebåd i havn. Kun en enkelt var derude, vist nok en fra Frederikshavn.
Men den var i nød, og måtte så kalde SOS, for den ene mast var brækket, og tilbage, hvor var de ligge?
De stod ude af havnen i regn og frost og snud. De stod ude, når havet det så alderfarligt stod.
Men de skulle redde andre, trods konehjem og børn, så alle mand var redde til at tage en sur tørn.
Snart efter blev der travlhed på det store redningsskiv. De skulle se, om de kunne redde fire sømandsliv.
Så de kæmpede mod havet, og nåede hurtigt frem til skibet, før sømilen stikkede nærmest af tyvoren.
De stod ude af havnen i regn og frost og snud. De stod ude, når havet det så alderfarligt stod.
Men de skulle redde andre, trods konehjem og børn, så alle mand var redde til at tage en sur tørn.
Efter flere timer smøget, så lykkedes det af *** at få et greb til skibet, så de kunne slappes hjem.
Så de fire mænd blev reddet, mens skibet det gik ned, og de fire sømænd sejler nu igen, fordi de ved.
De stod ude af havnen i regn og frost og snud. De stod ude, når havet det så alderfarligt stod.
Men de skulle redde andre, trods konehjem og børn, så alle mand var redde til at tage en sur tørn.
Klapsalver.