Min farfar var en kloge, vi andre vi var kunI kredsløb om hans hovede, med den stramme lige mundJeg var barn i, havde aldrig set ham gåSøndag efter søndag, der sad han der og såTavs i kanappen med kroget knæEt træt i to tider fedt, der for længe længe sidenJa, den løber tiden for længe længeJa, den løber tidenMin farmor, hun var rund, og den der rådde bordHun lugtede af æbler, citronvand og løbesolStod der i sin kittenTærnet blå og hvidSøndag efter søndag, der var det kaffe tidMen kom jeg lidt tidligt, så jeg hendes flætningOg den var længere end jeg har vedDet er for længe længe sidenJa, den løber tidenFor længe længe sidenJa, den løber tidenDe søndage blev farOg hans søskender til børnOg mine øer voksetBag det grønne sofa hjørnerTolv parBlanke skoVar det eneste, jeg kunne seMen hvis jeg lytter efterSå kan jeg høreFarmor lideDa farfar han dødeGik hun fra forstandenOg verden faldt fra hinandenDerfor længe længe sidenJa, den løber tidenJa, den løber tidenFor længe længe sidenJa, den løber tidenFor længe længe sidenFor længe længe sidenJa, den løber tidenFor længe længe sidenJa, den løber tidenFor længe længe sidenDanske tekster af Nicolai Winther