Ja, i byen hvor du sover, alle *** du kender
Ja, jeg ser du står og lover ting med dine hænder
Og når digteren skriver prose, ja så gør han det fordi
Han ved at ingen tjener en skid på poesi
Og Sebat står og synger, så godt som Sebat kan
Og du tæller dine rynker og kalder dig for mand
Og han kysser dig på kinden, et ødskys mellem venner
Ja, du tror du er unik, fordi du er ens venner
Men du tager fejl, da jeg hører din slags prøve
På at validere alt det som jeg komponerer
Ja, du holder dig blasfemisk uden politik
Ja, du siger at det giver mening, og jeg forstår det bare ikke
Du siger digteren skriver prose, og han gør det kun fordi
Han ved at ingen giver en *** for alt hans lort mod Annalise
Og jeg forholder mig i det forfængelige forfælden
Ja, jeg giver kun til mig selv, og ikke til nogen anden
Ja, du kender det for at litterere vold af pyg
Alt det som jeg elsker, irriterer romantik
Men du tager fejl, da jeg hører din slags prøve
På at validere, at jeg er en kombo mere
Uh, jo jo
Uh, jo jo
Uh, og du har været din sidste smøg
Parken den er tom, og ælskede livsløgne
Som en brud elsker sin brudgum
Ja, du tror på forfatterbrønd
På fæderlandet og på fatten
Ja, du har biblen i den ene hånd
Pistolen i den anden
Så jo jo
Uh, jo jo
Uh, jo jo
Uh, jo jo
Uh, jo jo