Jeg har været bortrejst i et godt stykke tid
Og jeg har set verden fra den anden side
Jeg har kvikket i Krabi med mit kvarksalveri
Og jeg har rejst, men aldrig stanset i min monografi
Ja, jeg har gemt mine drømme i tasken
Og jeg har altid rejst mig fra asken
Og jeg har spyttet på de syv hvide under
Men aldrig set noget, der var smukkere
Jeg er blevet kvald i velværd og omnipotens
Og jeg har kysset kronprinsessen i kongens audiens
Og jeg har været på nedtur, hvor alting gik op
Og jeg har følt, jeg var organisk, som en rusten robot
Ja, jeg har gemt mine drømme i tasken
Og jeg har altid rejst mig fra asken
Og jeg har spyttet på de syv hvide under
Men aldrig set noget, der var smukkere
Ja, jeg har gemt mine drømme i tasken
Og jeg har altid rejst mig fra asken
Og jeg har spyttet på de syv hvide under
Men aldrig set noget, der var smukkere
Da du skrev vores navne i bakken
Ved valnet træet i pakken
Og selvom du har skudt mig
Og sagt, at det var selv mor
Så vil du altid være mit hjem, lige meget hvor jeg bor
Så vil du altid være mit hjem, lige meget hvor jeg bor
Ja, så vil du altid være mit hjem, lige meget hvor jeg bor