Ååh, ååh, ååhVelkommen igen, Guds dægne småfra høje himmels sallemed dejlige solskinsklæder påi jordens kikkedaleTros klingerne frosk og drå i sprogfår fugler sæd i et valleTros klingerne frosk og drå i sprogfår fugler sæd i et valleVelmøder når sky på kirkestienhos nyvinden er stivetudbærer vores juleegn ind og ider påstår, hvad vi livetBrug gang og vej, brug dør forbiog svold og ej, den kviveBrug gang og vej, brug dør forbiog svold og ej, den kviveVore hylde er lav og suverdødkun amort er derindemen gæstet i har en ytteførdet drammes vi til mindeEr kruset af lære og kagendørder i sig engele findeEr kruset af lære og kagendørder i sig engele findeMed venlige øjne, himmelblodi vugger og i sengeI buskninger har i hver en brosom flods og bro i engeOg synger for ***, som lærer at slåsom høres, de har ej længeOg synger for ***, som lærer at slåsom høres, de har ej længeSå grønner de sødt om Bøtlehemog er det ind for blommetDe drømmer dog svændt om barnets hjemsom løg i kryberommetDe drømmer, de lejer jul med ***hvis sangen de har fornummetDe drømmer, de lejer jul med ***hvis sangen de har fornummetDa vågner de nu i morgenog tæller mere ej timerDa hører vi det samle sang på nysom sej med hjerterimerDer klinger det glæde, de har i en skynår juleklokken kimerDa vandrer Guds engle op og nedhos salmens trådne stigeDa byder vor herrer selv Guds fredtil ***, han er forhigeDa åbner sig himlens borgeledDa kommer ret Guds rigeDa åbner sig himlens borgeledDa kommer ret Guds rigeHvor måtte vi kun den glæde sefør vore øjne lukkesat skræd som en barne modersvinog smerte selv vort rugesHvor fæber i himlen lad det skelad julesorgen slukkesHvor fæber i himlen lad det skelad julesorgen slukkesHvor fæber i himlen lad det skelad julesorgen slukkes