I mod de blege klæder, som vinterkolde brænde,
går sætte ligs på bølger ind fra de store vandre.
Når et drøm næsten brugt, så kan tyst og tilslut briste.
Så særer hun og tegnes og svættes i et lune,
men andre bølger kommer og tegner samme runde.
Brist i skum, perlens vild, svindelig loft og bløsbælg,
og død.
Når bølgen visker selv død i et rum, som ingen fatter,
og andre bølger kommer og visker, vi skal andre.
Brist i skum, perlens vild, svindelig loft og bløsbælg,
og død.
Brist i skum, perlens vild, svindelig loft og bløsbælg,
og død.
Brist i skum, perlens vild, svindelig loft og bløsbælg,
