Jeg har været bortrejst i et godt stykke tidOg jeg har set verden fra den anden sideJeg har kvikket i Krabi med mit kvarksalveriOg jeg har rejst, men aldrig stanset i min monografiJa, jeg har gemt mine drømme i taskenOg jeg har altid rejst mig fra askenOg jeg har spyttet på de syv hvide underMen aldrig set noget, der var smukkereJeg er blevet kvald i velværd og omnipotensOg jeg har kysset kronprinsessen i kongens audiensOg jeg har været på nedtur, hvor alting gik opOg jeg har følt, jeg var organisk, som en rusten robotJa, jeg har gemt mine drømme i taskenOg jeg har altid rejst mig fra askenOg jeg har spyttet på de syv hvide underMen aldrig set noget, der var smukkereJa, jeg har gemt mine drømme i taskenOg jeg har altid rejst mig fra askenOg jeg har spyttet på de syv hvide underMen aldrig set noget, der var smukkereDa du skrev vores navne i bakkenVed valnet træet i pakkenOg selvom du har skudt migOg sagt, at det var selv morSå vil du altid være mit hjem, lige meget hvor jeg borSå vil du altid være mit hjem, lige meget hvor jeg borJa, så vil du altid være mit hjem, lige meget hvor jeg bor