Under Italiens himmel
Hvor man på bjergved svimmel
Skur ud i det fjerne
Svindede mine lykkesterne
Ach, ingen her mig kender
Her er ej slægt ej venner
Men jeg må drage fra hjemmet
Vandre omkring som en fremød
Aldrig, aldrig mere
Ser jeg Italien igen
Aldrig, aldrig mere
Ser jeg Italien igen
Nu sidder de ene derhjemme
Mundt i vel mig kan glemme
Moderhund,
du mig savner Ander du,
hvor jeg havner?
Hjemme de vil mig mindes Men ved ej,
hvor jeg findes
Endte det barn,
som har draget Ud af ej komme tilbage
Aldrig,
aldrig mere Ser jeg Italien igen Aldrig,
aldrig mere Ser jeg Italien igen
Hjemme de sidder ved hytten
Ventrer med længselsfuld lykken
For barnet,
som er på dragen Uden at vende tilbage
Blomsten, som står på graven Ude i dødningehaven
Bliver er børnene blukket Ander du,
hvor jeg har sukket?
Aldrig, aldrig mere Ser jeg Italien igen
Aldrig, aldrig mere Ser jeg Italien igen