Det skete igen, helt utroligt
At sommeren kom, stille og roligt
Syrenernes duft, den sidrende loft
Nu glemmer jeg vind og røds for nu
Loften er vind, solen danser
Mærker jeg alle mine sanser
Græsset er grønt, himlen er høj
Nu smider jeg sjældens vintertøj
Og jeg er blevet ude, ude under åben himmel
Og jeg er blevet ude, ude på det dybe vand
Jeg er blevet ude, ude under åben himmel
Derud, hvor jeg er blevet svæmmet
Og jeg er blevet ude på det dybe vand
Jeg ved, at jeg far, far for rigtigt
Jeg passede mig selv, far forsigtigt
Satse det af
Grammerede alt
Og faldet til ro
Og havde valgt
Paden er varm
Rudet brænder
Jeg løsner mit hår
Bløde hænder
Tør ind i
Vindren er forbi
Nu slipper jeg altid
Mødes fordi
Jeg er blevet ude, ude under åben himmel
Og jeg er blevet ude, ude på det dybe vand
Og jeg er blevet ude, ude under åben himmel
Derud, hvor jeg er blevet svæmmet
Ude under åben himmel
Ude under åben himmel
Derud, ude under åben himmel
Ude under åben himmel
Men jeg er blevet ude, ude på det dybe vand
Og jeg er blevet ude under åben himmel
Derud, hvor jeg er blevet svæmmet
Ude under åben himmel

Du lønner op i nemen
Jeg er blevet uld
Du lønner op i nemen
Jeg er blevet uld
Ud på det dybe vej
Og jeg er blevet uld
Du lønner op i nemen
Jeg udvejer det svæbe
Du lønner op i nemen
Jeg er blevet uld
Du lønner op i nemen
Jeg er blevet uld
Ud på det dybe vej
Ud på det dybe vej
Jeg er blevet uld
Du lønner op i nemen
Jeg udvejer det svæbe
Du lønner op i nemen