Vi tager elevatoren op til syvende etage
og drejer ned ad gangen til vi standser foran stue 15.
Vi tviver og bliver enige om at vente på nogen fra personalet.
En sygplejerske jeg ikke har set før siger vi bare kan gå ind.
Du åbner døren.
Og går hen til sengen.
Du lægger din hånd på hendes arm.
Du er allerede kold mor.
På bordet står tre elektriske fyrfærdslyser blinker.
Der ligger også et eksemplar af salmeboen i den marineblå udgave.
Og hendes ting er allerede pakket i
en sportstaske som står i hjørnet.
Og hendes armbrøndsruer og telefonen ligger i en gennemsigtig pose.
Vinduet er åbent.
Du fortæller mig at jeg for sjældent kan flyve.
03:18
03:20
03:36
03:20
