Nu går våren gennem ny hav,
fra Sjøreger til Kahut.
Nu har solen gulet over,
i hver skimlet regn hver skyt.
Alle havnens søde piger,
drikker for skoden til.
Vi har øl i stridet strømme,
vi har sang og banjo spil.
Se en fåler byggeriet,
her ved Sørens brede bryst.
Blot en lille lomme lærket,
men hvor kvidrer den med lyst.
Sæt dig her ved Sørums side,
hvis du ikke har kredit.
Køb du kunst din flade kaffe,
jeg skal fylde den med sprit.
Hver vinterens gulve glæder,
imod vårens kodelegn.
Jeg vil elske hun, mor Piger,
jeg skal gemme en til dig.
Men når bevægningen lukker,
og de glider to og to.
Går jeg hen hønses nye,
til Kattingas kystbåd.
Hun kan ordne Søren bramsfri,
uden vals og stor.
Hun kan glade pandens rønngård,
hun kan tømme lommerens ford.
Og hver gang jeg slår på temmen,
kan hun tømme min fysik.
Med et lille tjat på kinden,
og en ekstra gygornik.
Kom min søde nyhavnstige,
lad mig elske dig i nat.
Se en simpel hønses skige,
har til himlens dør jeg sat.
Jeg kan sprænge alle skranker,
jeg kan bryde alle bånd.
Men i aften bliver jeg stillet,
blot du tager min store hånd.