Spurven sidder en stump af kvist, så minder mig det fyr.Kålgårdspilen piber trist, for nogen blæstens byer.Lul, lul, rokken går stødt imod stue.Og jo mere vinden slår, det smer for arnen blud.Far har rygtet kvæd ind med halmen tætnet karmen.Gned grisens blanke skin, at den må holde varmen.Lul, lul, rokken går far mod stuen.Stilet, moren bukt på trådens lår, ser på far og smiler.Barnet i sin mørkningskrå, tager søvn i til at gabe.Snart det ved sin billedbo, er de små hænder tabet.Lul, lul, rokken går.Hvilem gryden slikker, vejret svøb.Om gavlen slår, og havlen mod ruden klikker.Mor kan næppe se sit spænd, og næppe tråden mage.Hej, der bæredes lyset ind, og stilt i sin stage.Lul, lul, rokken går.Tænens rappe vinge, over fyrbjælken, så en skok af skygge ringe.Far tager ned, så tung en bog, med Gud han visker sammen.Famler lidt ved spændets krog, og lukker med et amen.Lul, lul, rokken går.Ensomhed synger, mulme tæt omtages dårl, og sne går i døgn.Trurmene hælder mellem os, og hætter os abra bahter.Der lyder var dansken, før det er væk.Her hænger, Schluman sætter gl CD.Større middag klokke, og der vil det være집.Men slet ikke tilfældet er det skid, din ad Almost Norte anak cual.Sætte selve revvingen 하운� emo channelen på Instagram og� view motives.Skriv kun til et number.Her ved mordets gamle rokHun lærte mig at staveSynge om den hvide flokOg al hans nåde gaveLul, lul, roken stårMen dens nønner sangeVimus fuld til hjertet gårNok vil det blive langt
