Ein små fuggel satt på grønne grein,
så kvikk og kvatt en kaute svein.
Han sång og kva og kvitt,
og glad for morgons sol i skjein.
Du og deg, du og deg,
så fugglen sitt og syng på kvist,
hans vestle *** er aldri vist.
Men med hans låt må lika godt for det han syter sist.
Du og deg, du og deg,
så fugglen sitt og syng på kvitt,
så fugglen sitt og syng på kvitt,
du og deg, du og deg,
han bærer veit han syng,
jamo og lovord leit han aldri på.
Han bærer syng for nøvvåning,
og alle blomar slå.
Du og deg, du og deg,
så fugglen sitt og syng på kvitt,
og alle blomar slå.
Han syng sin sång av hjertans strång for luft og jordreng.
Du og deg, du og deg,
du og deg, du og deg,
du og deg, du og deg,
du og deg, du og deg,
du og deg, du og deg,
du er min deis,
du og deg du,
du og deg, du er min deis,
du og deg du,
ah dei duane i duan,
dei duane i duan.
Duorului an i duan,
dei duan i duand.
еr dui ein ogu aond.
Så synger du min nestleg ut i vodd
og trur og glee
Teksting av Nicolai Winther