Jeg sidder stor,
nøgen og stolt og drikker et glas saftevand.
Min mor er kørt til byen for at tale med en maler.
Jeg sørger for at røre meget ved min krop og suge solen til mig.
Jeg fylder depoterne, som man siger.
Det er ikke ofte,
at jeg slipper min krop fri i al sin vælge.
En tyrkisk sangerinde synger med klagende stemme.
En solsort kratlusker den i snibberbusken.
Min brystvurter er endnu mørkere end i går.
Jeg nærmer mig mine romerødder.
Min lille romerkone gik rundt på den jyske
hede og støtte ind i mit danske ophav.
Og nu er jeg meget brune øjne og en mor,
som bliver mig håndigfar om sommeren.
Jeg bærer hendes historie i mit blod,
men jeg kender den ikke.
Jeg mærker den
i min mor.
Min mormor på billeder af min olde mor Anna er den gennemtrængende.
Jeg tror,
at min ældgamle romermor var lille,
klog og knokkelstærk.
Med grove træk,
fint overskæg og smukke øjne.
Jeg ser hende for mig,
vandre op og ned af heden i jordfarvede klæder.
Jeg ser hendes hænder begravet i den jyske muld.
Hænderne hvilende på hendes trætte lænd
og hendes elskedskænder.
Små, ro hænder.
Nu synger Monika Zetterlund,
og jeg spreder mine ben,
så solen kan skinne
hele vejen op
i min livmor.