Sneen dækker mark og mose, skoven står som mørk og brug.Langt i vask og dagens gruse, bår der vindrøns blå pavlug.Tavshed bor på æng og høje, stjernen tændt og klart i loft.Hver en busk har lopt sit øje, hver en stilk har gemt sin duft.Hvad er det, du gør?Alle blomster børn derude, såre nu så sødt og tæt.Ej, den hvide vokkepude trykker deres håndedræt.Pappelpilen skovede.Hvad hælder tankefuldt med snebelagt?Og den drømmer vist, hvad gælder om sin rige sommerdragt?
