Sneen dkker mark og mose, skoven str som mrk og brug.
Langt i vask og dagens gruse, br der vindrns bl pavlug.
Tavshed bor p ng og hje, stjernen tndt og klart i loft.
Hver en busk har lopt sit je, hver en stilk har gemt sin duft.
Hvad er det, du gr?
Alle blomster brn derude, sre nu s sdt og tt.
Ej, den hvide vokkepude trykker deres hndedrt.
Pappelpilen skovede.
Hvad hlder tankefuldt med snebelagt?
Og den drmmer vist, hvad glder om sin rige sommerdragt?
