Snigge dk og magonose, skoen st som mrk og blod,
blant i vestu djens mose, og vr' i tlsblokk'a nu.
Trauset bror p enger hje, stjerne tindrer klart i luft,
vr' en busk fra loft sitt hje, vr' en stilkark gemt sin duft.
Alle blomsterbrn derude, sove nu s sdt og ttt,
vej den hvide vokke buddertrykker deres ndedrtt.
P papires hoved hller tnkefuld, velsig belagt,
rak' den dd og visk' hvad gller om sin hvide sommerdag.
The End
