Mor, se,
der går en meget, meget mærkelig mand
En af ***, man ikke ser så tit
Han brøler som en æve
Og han vrejder som en and
Men fløjter som en lille smuk musvit
Kom så, søn, så går vi Det er ikke pent og glom
Mindst at på
en så grå og trist
Det ligner,
han er harmløs Men det nægter, mor, at tro
Han er garantrist, homonist
Og en af den slags skæve eksistencer Der tror,
de kan tage sig uden konsekvenser
De skal
bekæmpe som betjente filipinser Med vold og
magt og tvang og straf som grundingredienser
Før de laver mere belaget Fletter
flere fingre og får vold og mere skævet
Før de tramper flere høje af det flæde Og fordufter pisselige glæde
Men mor, se, han danser Skøn,
der ikke er *
Han er ganske rigtigt ligeglad
Han grødre sine trin med en fortryllende
lyrik
Om kærlighed og tro og håb og fred
Så kig dog ordentligt på ham, knægt
Han ligner jo en klovn
En klods med jord klædt ud som en oeks
Lad os komme væk herfra Du præger, mor, en vogn
Prøv så på at glemme, hvad du har set
En af den slags skæve eksistencer
Der tror, de kan tage sig uden konsekvenser
De skal bekæmpe som betjente filipinser
Med vold og magt og tvang og straf som grundingredienser
Før de laver mere belaget Fletter
flere fingre og får vold og mere skævet
Før de træmper flere høje af det flæde Og fordufter pisselige glæde
Mor,
nu er jeg voksen,
og jeg har ikke noget job
Alligevel
så smiler jeg i smugt
Skit med krisen,
skit med at min chef han har sagt mig op
Skit hvad folk de siger om mig nu
En af den slags skæve eksistencer Der tror,
de kan tage sig uden konsekvenser
De skal bekæmpe som betjente filipinser Med vold
og magt og tvang og straf som grundingredienser
Før de laver mere belaget Fletter
flere fingre og får vold og mere skævet
Før de træmper flere høje af det flæde Og fordufter pisselige glæde