Regnen falder langt herfra
Lige inden det bliver morgen
Vokker djummens grønne tale
Tæt og stille ligger skoven
Men ligesom stillhed aldrig ruller på sin vagt
Ved de store træfald
De var den, at de snøjorden havde skabt
Men også satne af
Skåren falder
Fisker nu farvel
Før vi ved det
Er vi kun os selv
Skåren falder
Fisker nu farvel
Før vi ved det
Er vi kun os selv
Hold vindet højt mod nord
Og lige et grå og glatte vej
Der er mange minder
Men der er stadig mere ej
Vi har nær sat den luft som træer falder bort
Og ingen ved hvor det skal ende
Når luften bræber og vi alle ved hvorfor
Men bare prøver på at glemme
Skåren falder
Fisker nu farvel
Før vi ved det
Er vi kun os selv
Skåren falder
Fisker nu farvel
Før vi ved det
Er vi kun os selv
Skåren falder
Fisker nu farvel
Før vi ved det




Er vi kun os selv
Skåren falder
Det skal nu forvente, før vi ved det, at vi kommer selv
Vi får tænkt at ligge der på moden af træet, og se på himlens store fure
Og vide, at man er en del af den natur, som vi var ved at true
Skåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved, at vi kommer selv
Skåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved det, at vi kommer selv
Skåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved det, at vi kommer selv
Skåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved det, at vi kommer selv
Danske tekster af Nicolai Winther
Nicolai Winther