Regnen falder langt herfraLige inden det bliver morgenVokker djummens grønne taleTæt og stille ligger skovenMen ligesom stillhed aldrig ruller på sin vagtVed de store træfaldDe var den, at de snøjorden havde skabtMen også satne afSkåren falderFisker nu farvelFør vi ved detEr vi kun os selvSkåren falderFisker nu farvelFør vi ved detEr vi kun os selvHold vindet højt mod nordOg lige et grå og glatte vejDer er mange minderMen der er stadig mere ejVi har nær sat den luft som træer falder bortOg ingen ved hvor det skal endeNår luften bræber og vi alle ved hvorforMen bare prøver på at glemmeSkåren falderFisker nu farvelFør vi ved detEr vi kun os selvSkåren falderFisker nu farvelFør vi ved detEr vi kun os selvSkåren falderFisker nu farvelFør vi ved detEr vi kun os selvSkåren falderDet skal nu forvente, før vi ved det, at vi kommer selvVi får tænkt at ligge der på moden af træet, og se på himlens store fureOg vide, at man er en del af den natur, som vi var ved at trueSkåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved, at vi kommer selvSkåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved det, at vi kommer selvSkåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved det, at vi kommer selvSkåren falder, hvis du nu får vel, før vi ved det, at vi kommer selvDanske tekster af Nicolai WintherNicolai Winther