Nå ligger verden døkket vider sneg
og venter på miraklene en oengang skal skegg.
En sangfogl synger som den altid sang om fårstid
hvor blomster slikker solskinn dagen lang.
Jeg var så ung og håbet var så grønt.
Jeg synes livet kun var fest og glede alt var skønt.
Nå ved jeg at jeg nærmer meg selv.
Det er ingenting å drømme om når han har sagt farvel.
Snegen gør mitt sind så koldt og hårdt.
Åh sangfogl,
kan din sangfogl smelte sne og fulle bort.
Det er forbi med ham som jeg gulit.
Du lille sangfogl,
ta meg med og syng meg glad og fri.
En kølig prise har fortalt meg til vindren
her er alt for kold med et hjertelig sång.
Sangfogl,
ta meg med når du flyr bort til et sted hvor
smukke blomster ikke blomstrer mer så fort.
Nå ligger verden døkket vider sneg og
venter på miraklene en oengang skal skegg.
En sangfogl synger som den alte sang om forrestid
hvor blomster slikker solskinn dagen lang.
Snegen gør mitt sind så koldt og hårdt.
Åh sangfogl,
kan din sangfogl smelte sne og fulle bort.
Det er forbi med ham som jeg gulit.
Du lille sangfogl,
ta meg med og syng meg glad og fri.