Så længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske digMen du er en rullesten, du har ikke nok i en, derfor må du gå din egen vejDu siger du har en anden ven, det jeg frygtede mest er hent mig nu igenOg du fortæller ligesom sidst, at det er den store kærlighedOkay min blomst, behold ham blot i fredSå længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske digMen du er en rullesten, du har ikke nok i en, derfor må du gå din egen vejAt tiden lærer alle sår, det siger de vise mænd, jeg håber de forstårHvad de taler om, jeg tror det' næppe simpelthen fordi, de har aldrig prøvet dette helt forbiSå længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske digMen du er en rullesten, du har ikke nok i en, derfor må du gå din egen vejSå længe jeg lever, så længe mit hjerte slår, så længe vil jeg elske digMen du er en rullesten, du har ikke nok i en, derfor må du gå din egen vejJa, derfor må du gå din egen vejDanske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018