I roden står det stille, ser på bilerne trille.
Bladene i vinden, hvor må de skal hen?
Skyerne der driver, og formerne de skriver.
Er der tegn at finde, i mønstrene på himlen?
Det er den der ro i regn, gattene krydser vej.
Står helt alene, vasket med mine, spejder efter et tegn.
Vandbytterne spejler, kvisterne sejler.
Træerne østermærke, mens græsset lyser grønt.
Moder rødt på stien, er dybt og glædt i siven.
Over rødderne stærke, samler sig i døn.
Det er den der ro i regn, gattene krydser vej.
Står helt alene, vasket med mine, spejder efter et tegn.
Vandbytterne spejler, kvisterne sejler.
Mørket falder tætt om, der er nye lys på vej.
Løfter mine hænder, lygterne blinder.
Hjerte og død bliver lettere, du vender hjem til mig.
Det er den der ro i regn, gattene krydser vej.
Ikke alene, det skulle jeg mene, finder vort tegn.
Det er den der ro i regn, gattene krydser vej.
Hjerte og død bliver lettere, du vender hjem til mig.
Det er den der ro i regn, gattene krydser vej.