Den næste sang, den skrev jeg i midten af 70'erne.
Det var sådan en tid, hvor voksne mænd gik i bukser med smæk og selv hæklede deres kondomer.
Det var en anden tid, og jeg ville skrive en sang, der skulle solidarisere sig med enlige mødre.
Jeg havde ikke selv nogen børn på det tidspunkt, så jeg var nødt til at gå ud og lave noget research på enlige mødre.
Men jeg opgav efter et stykke tid at finde ud af, hvordan de fungerede.
Og så fandt jeg ud af, at jeg ville tage udgangspunkt i barnet i stedet for.
Og jeg kunne bruge den gamle børnesang, Carl Nielsen og Harald Bergstedts gamle børnesang, Solen er så rød, mor.
Den kunne jeg bruge som model, der hvor barnet spørger og spørger og spørger og spørger.
Spørgsmål har altid rummet meget mere styrke end svar.
Og gennem alle de spørgsmål, så tegner der sig et billede af den mor.
Egentlig så skulle det være en pige, der sang den, men I master her.
Jeg er trods alt den mest feminine af os heroppe.