Første gang, jeg fik 100 kroner for at spille, det var til en høstfest i en lille by syd for Aalborg, der hedder Haverslev.Og jeg havde inviteret bagerens else med, for hende havde jeg bakt på siden 2. klasse.Og da vi kom derud, og jeg havde regnet ud, at de der 100 kroner, det kunne give til en taxa hjem til bagerens, når han var gået i bageriet.Og da vi så var derude på Haverslev fodboldplads, så var der en fremme, der var en vi aldrig havde set før, med langt, mørkt, bølget hår og dybe brune øjne.Han hed Larøy, og Larøy han var dessertør fra Vietnamkrigen.Han var interessant, så jeg gik selvfølgelig straks hen til ham og tiltalte ham på mit bedste aalborgensiske skoleengelsk.I have, you have.I have, kolonihave.Og kom i kontakt med ham.Og da jeg så skulle op og spille, så præsenterede jeg min else for Larøy.For jeg regnede jo med, at når jeg kendte så internationale personer som en dessertør fra Kalifornien, så ville mine kurser stige.Men Larøy, han var en satans tehibi.Og jeg har faktisk ikke set else siden.