Der er to sange, jeg ikke kan holde ud.
Den ene, det er den der
Vi voksne kan også være bange.
Hvis først at børn opdager, at de voksne er bange, så mister de fuldstændig trygheden.
Så jeg har da altid kørt det fuldstændig modsatte.
Altså far er den største i verden.
Far er den stærkeste i verden.
Kom bare til far, så kan de jo slappe af og få lavet deres hjemmeomgiver.
Altså den har virket langt hen ad vejen.
Jeg har også forsøgt, når succesen har været størst, med den der
Og far er også den smukkeste i verden.
Ja, den kommer aldrig.
Men jo længere bedrageriet lykkes, jo bedre er det for ungerne.
Og så den dag, hvor det går op for ***, at det er løgn.
Så kan de forhåbentlig flyve selv.
Der er en anden sang, jeg heller ikke kan holde ud.
Det er den der
Flyv ikke højere end vingerne bærer.
Janten på værst, det kan ikke snå den for langt frem, så bliver den forkølt.
Og så besluttede vi os sidste venner, at vi skal lave
en sang, som går til kamp mod det der dødbideri.
Og det blev til en sang med omkvædet
Flyv endelig højere end vingerne bærer.
Ved jorden at blive, gør dig bare sær.
Gå op imod vinden, når det bider i kinden, er du kommet nær.