Vi giver hinanden navne, for ligesom hun kunne navigere, og jeg har tre børn, og den ældste, en pige, hende kaldte vi for Lærke, fordi fuglen synger så smukt, og Lærke, det smager godt sammen med efternavnet.
Så gik der en del år, og så fik jeg en datter mere, og det var samtidig med, at min mormor var død.
Min mormor hedder Ragnhild Conradine Alberte, og jeg ville gerne opkalde mit lille nye barn efter min mormor, så Ragnhild, det synes jeg var, og Conradine, det var også for hårdt, men Alberte skulle hun så hedde.
I samme periode var jeg over i TV-byen og lavede noget, hvor jeg skulle synge sammen med Alberte Vinding, og jeg sad selvfølgelig der og fortalte glædestrålende om mit lille nye liv, og hun skulle hedde Alberte.
Lærke var med, og så sad hun der og kiggede på Alberte, og så sagde hun lige,
og så sagde hun lige pludselig, far, hun skal da hedde Luna, ligesom Bamse og Kylling.
Den købte jeg med det samme, og så havde vi altid månen, vi kunne gå ud og snakke om, og det har vi gjort masser af gange.
Så gik der en tre år, og så fik jeg en søn, og så var jeg jo inde i det der el-flow, så han skulle hedde noget med el.
Men Lars var taget, og er også lidt gammeldags.
Men det var svært, ikke? Men Leif Lilleholt, det kan man ikke hedde.
Og Laurits, Louis, det holdt ikke, så vi kaldte ham Sofus.
Efter en fodboldspiller, min bedste far, altså min farfar, han har altid snakket om en, der hedde Sofus Krøllben,
som lavede en masse mål i en landskamp mod Frankrig i 1911 eller sådan noget.
Men at jeg så senere har fundet ud af, at Sofus, det kommer af det græske sofos, der betyder visdom,
det tager vi med. Og så håber jeg, at han bliver livsklog en dag, men lige nu er han udpræget fodboldklog.