For verden den var mere end status quoHavde hun en elsker, og hun var ham troOg om dagen gik de rundt som en klichéHan var en ensom mand, så det blev ved dagDe mødtes kun som kvinde og som mandNår solen sov ved nat i skyggelagOg de elskede vildt og ud og indenomMen fortryllelsen bræddeNår morgenen komOg hun var månen selvOg han var uldHan var uldDe smeltede sammen drømmeneI livet krop mod kropMåne ud på bjergens tårnOg dagene og nætter går mod dødDet eneste lys han så var hendes glødDer kom aldrig nogensindeMånen lys og daggry fremDer hævede forbindelsenDer lå over ***For hun var månen selvOg han var uldJa, han var uldDe smeltede sammen drømmeneI livet krop mod kropOg hun var månen selvOg han var uldHan var uldJa, han var uldOg de smeltede sammen drømmeneOg dagene og nætter går mod dødI livet krop mod krop, måne ud på bjergenes tårn.