Wow,
de gamle bukser, wow,
de gamle bukser,
de vil aldrig gå i glem, og hvor jeg savner ***.
Da jeg sang om mine gamle bukser,
kom der ofte folk og flux, så
gav de mig nogen nye med et smil.
Så nu prøver jeg med en sang om min gamle bil.
Min gode gamle bil,
farmand sejendyt,
ikke noget projektil på landevejen med en byt.
Min gode gamle bil,
et åltidsfund på jul,
den kalder på det stille smil,
når den er ude at rulle.
Den larmer som en fiskerbåd,
fra motor og ventil,
men radio og horn siger aldrig noget i min gode gamle bil.
Der er *** der går,
og tror det er en varerbil,
for nu har den varet i 40 år.
Min gode gamle bil, ja, min gode gamle bil,
farmand sejendyt,
ikke noget projektil på landevejen med en byt.
Min gode gamle bil,
et åltidsfund på jul,
den kalder på det stille smil,
når den er ude at rulle.
Den holder endnu som en,
har altid været stabil.
Ja,
når den kører,
så holder den gør min gode gamle bil.
Og når den igen skal køre,
så tager den sig i et hvil.
Så den holder mere end den lover gør min gode gamle bil.
Ja, min gode gamle bil, farmand sejendyt,
ikke noget projektil på landevejen med en byt.
Min gode gamle bil,
et åltidsfund på jul,
den kalder på det stille smil,
når den er ude at rulle.
Den er ellers pæn,
sportsmodel med stil.
Jo,
sporten er at starte den,
min gode gamle bil.
Jeg har den trækkraft,
spørger folk med listigt smil.
Jo,
det trækker gennem bund og dør,
min gode gamle bil,
min gode gamle bil.
Farmand sejendyt,
ikke noget projektil på landevejen med en byt.
Min gode gamle bil,
et åltidsfund på jul,
den kalder på det stille smil,
når den er ude at rulle.
Det er en rustensag,
guler i sin profil,
skal have sin sidste olieskat,
min gode gamle bil.
Og så det forvæld og tjav,
den er gammel og senil,
den stånder mod sin værkstedskrav,
gør min gode gamle bil.
Ja, min gode gamle bil,
farmand sejendyt,
ikke noget projektil på landevejen med en byt.
Min gode gamle bil,
et åltidsfund på jul,
den kalder på det stille smil,
gør min gode gamle bil.