Jeg var helt ned i kælderen,
jeg var ud af mig selv
Længere uden vingerne de kan bære
Jeg kunne falde under landet,
falde i og ud af hen
Jeg kravlede langsomt op igen
Jeg var helt væk i koma,
så min hund døde af søvn
Min krop var for lille til en sjæl fuld af søvn
Og på en lille bitte sæde,
jeg kunne huske jeg havde glemt
Så jeg, hvor jeg ville hen
Den ene stød af den anden spred,
jeg sejler min egen sø
Jeg kommer hjem,
jeg kommer hjem
Jeg kunne høre stemmer viske,
under tunger hvor du hent
Jeg fik riser i nakken
og stod i gæld til mig selv
Jeg havde såret øjnene,
røde spindelvæv
Jeg kunne ikke se gennem ***
Den ene stød af den anden spred,
jeg sejler min egen sø
Jeg kommer hjem,
jeg kommer hjem
Det' så få,
der lever
til de dør Det' så få,
der lever til de dør
Den ene stød af den anden spred,
jeg sejler min egen sø
Jeg kommer hjem,
jeg kommer hjem