Når jeg tænker tilbage på det jeg forlodHar jeg endelig let me play and I'm not scared anymoreJeg glemte hvad det var jeg skulle savneDa jeg rømmede min fødebyEn aftråd hvor folks kaffe som ravnedeOg katten var for påvendigVi stod i pø og bag gardinerMens jeg vinkede min folk til farvelOg da mit gamle hjørn forlod mig var jeg letligOverlad til mig selvGjorde der vel forstånd af det heleKigger jeg mig stakkernet omHar jeg gørt det uden et øjeblik at skeleTil vejen af hvilken jeg komJeg har fokusert på det bagMåske fordi jeg ikke blev født i gårMener der ingen endelig nødvejen at fortsætteSom tinget stårNår jeg tænker tilbage på det jeg forlodHar jeg endelig let me play and I'm not scared anymoreLet me scare you moreLet me scare you moreOg mens vi vender på i morgenSom vi gjorde det for i dag i gårEr det som om vi hele tiden eksisterer på et helt andet håndPå et helt andet håndNår jeg tænker tilbage på det jeg forlodMiddelmålighed og deg i et syndigt håndHar jeg endelig let me play and I'm not scared anymoreLet me scare you moreLet me scare you moreLet me scare you more