Marius, Marius,
Nå, då komme igen, skal vi ha' et så ret!
Marius,
Marius,
Marius, Marius, komme du snart!
Er sætte og skrive, imens er det knive,
En tåre for ham, som vi er det står med.
Han er på en kaserne, men er vel så gerne,
At han kubler fris og har harde ham her.
Marius,
Marius,
Nå,
då komme igen,
skal vi ha' et så ret! Marius,
Marius,
Marius, Marius, komme du snart!
Under den hvide brug,
sejled en båd med to,
Båden den vibbede, og Marius skreg,
I kongelund,
men skal trolde bestå,
Med sang og * og med bøgemand på,
Et hylle,
så stor skal vi ha' kaput tro!
I Sverige har jeg den herligste ven,
Det er Kalle,
Kalle,
Kalle,
Kalle Raskone!
Når jeg er i Malmø,
så eger jeg hen,
Til Kalle,
Kalle,
Kalle,
Kalle Raskone!
Han er så gemyldig og jævnlig og ram,
Hans venskab til mig er det bedste ved ham,
Og så bor jeg smørhos med punsch og med dram,
Hos Kalle,
Kalle,
Kalle,
Kalle Raskone!
* og dans og dejlig stemning,
Det er jo noget,
alle kan lide,
Med højt humør og ingen hævning,
Og hele salen stemmes der i,
Gemylden skal det blive,
det er ganske solklart,
Når vær' og en vil give,
sit bidrag her bli' ret,
Vi går i dybe tanker og tænker altid på,
Hvorledes vi et vindfold i vores spindel,
hvem kan få?
Men hver en gang,
vi prøver,
vi bliver
rigtig nær,
Vi har det som nogle hanner,
der ingen høner har,
Der sidder en vogn,
se det vildt nu,
en sød lille lovrønde fyr,
Raskermunden, vogn, se det vildt nu,
Jeg håber, at jeg er for dyr,
En hund kom ind i mit køkken,
og skjolden luns er krydt,
Men så kom kokken med økset,
og nu er hun mit rødt.