Hvad er det spejlet, der dukker?
Jeg har virkelig så tåg
Bevægelsesvejr
En underdans
Jeg skifter øjnene
Der vil mig noget
Ud gennem glasglans
Matbåd glans
Det gør ondt
Ligesom lyderne af glas
I må grus
Smertefuld
Men der må blus
Hvad er det for en genvej
I øjne ved sky
Hvad er det for mål
De gerne vil nå
De tager i tunger
Og uden lyd
Som om det var noget
En vær kunne forstå
Og bliver bleget
Som huden
På knopper der knus
Og pis
Men der må
Blus
Hvad var det der skete
Har du glemt hvad du lå
Hvad med alle de ting
Du kunne klare så nemt
Det hele
Stod ganske tydeligt
Skrævelig
Og huske selv
Men du også har glemt
Stå tilbage
Med alt det
Der ikke kan bruges
Som hende
Men der må blus
Det er ligesom om det lysner
Uden for ruden
Selv solen forsøger
At tegne sig på
Et sted herude
Lyder en tude
Fra toget
Der ikke mere kan nå
En underlig plante
Der egentlig skulle løse
En underlig plante



En underlig plante


Som hende
Men der må
Blus