Der
er en lille kand på kloen
hvor ingenting er hent
hvor klokkerne de ringer
når dagen den er endt
hvor solen står og glimter i havets krystald
der er en lille kand på kloen hvor ingenting er hent
når klokkerne ringer for freden
i mit hoved og i verdens sind
når klokkerne ringer for doben
og når den gamle sover ind
når klokkerne ringer for døren
der åbnes for *** der søger trøst
og når klokkerne ringer når dagen den er endt
kunne vi være for hende
som vi helst vil være for os selv
kunne vi stole på det bedste og ønske lykke til
kunne vi tro på noget større og være en del af en sammenhæng
kunne vi ønske for hinanden at der altid er en ven
når klokkerne ringer for freden i mit hoved og i verdens sind
når klokkerne ringer for doben og når den gamle sover ind når
klokkerne ringer for døren der åbnes for *** der søger trøst
og når klokkerne ringer når dagen den er endt
når klokkerne ringer for doben og når den gamle sover ind når
klokkerne ringer for døren der åbnes for *** der søger trøst
og når klokkerne ringer når dagen den er endt når klokkerne ringer
når klokkerne ringer