Hvad skøj var en jæger, der kunne sidde fremOg aldrig en rev kunne gå udenom hamNår han hævede geværet, og det sagde pangVar der nok hit og ramet omkring, som blev ramtMen nu er han gammel og jagter ej mereMen stadig omkring rundt i byen, man serAt han kører af sted med en rev på sin bilOg sidder paratet med kæmpe stor smilDengang han var ude på sin næstsidste jagtVar humøret så højt, for han spiste og drakFor at holde på var man i guld og sludDet var en af de dage, uden ret mange skudMen nu søl' ikke hunne, har skøj tydeligt setAt revene omkring rundt på stien sagde snedSå han hævede geværet, og han skød frem for sigKuglerne fløj af sted, mens skøj råbte nejAlle andre de så sig forvirret omkringDe så hen på stien, men så ingentingOg selv ku' har skøj heller ikke forståFor han så at den rev, som han ramte, kunne ståNej, lyt til et godt råd, hvis du går på jagtDet er vist det bedste, at vi får det sagtGør ej som for skøj, som havde brillonnet påOg på det møn os bybluerne gerne at gå