På en bænk på Christiania sidder Carl og en KatrinDen er helt gade med humøret, deres drøm er en ruinDe skal flytte ind længe, ud af bakken, ud igenTil en fremtid tæmmelig håbløs, for hvor fanden skal de tage hen?Sæt på gaden, hvem bekymrer sig om Carl og en Katrin?Carl og en Katrin, Carl og en KatrinUd af staden, hvor de netter, lige havde fundet melodienPorten, den er lukket, for Carl og en KatrinDa de mødtes, var de nede, hvad for sejt, og han isærMen i stedet fandt de sammen, det var tydeligt for enhverDe blev glade for hinanden, og for livet ikke mindstEller var der noget at slås for, med en chance for gevinst?Sæt på gaden, hvem bekymrer sig om Carl og en Katrin?Carl og en Katrin, Carl og en KatrinUd af staden, hvor de netter, lige havde fundet melodienPorten, den er lukket, for Carl og en KatrinSå er det ud, kære venner, tager jeg selv at finde et jobDen besked er svært at snuppe, når man lige er kommet opOg de stiger blot på manden, han er ikke særlig storMen de tænker ind af stændetMen han får det sidste ordSæt på gaden, hvem bekymrer sig om Carl og en Katrin?Carl og en Katrin, Carl og en KatrinUd af staden, hvor de netter, lige havde fundet melodienPorten, den er lukket, for Carl og en KatrinUd af staden, hvor de netter, lige havde fundet melodien