Nede bag ved hækken,
hjemme hvor vi bor,
har min lille datter sin private jord.
Det er hendes have,
hver det lille skud,
men i år var alle hendes blomster gået ud.
De ku' ikke klare,
alvenrøg de fik,
fra kvarterets biler og en stor fabrik.
Så imorgen skrev hun de visne blomster af,
ragte mig af bukettet,
mens hun lig så stille sagde,
jorden
skal de voksne passe på,
jorden her skal blomsterne bestå,
jorden har det bedst når alt sin bror,
jeg får brug for den når jeg engang bliver stor.
Med sin lille rive og en plastikspand,
har hun passet jorden,
gav den også vand,
så sin lille have vokse dag for dag,
men nu stod hun med de dyre blomster,
mens hun sagde,
jorden skal de voksne passe på,
jorden her skal blomsterne bestå,
jorden har det bedst når alt sin bror,
jeg får brug for den når jeg engang bliver stor.
Nede bag i hanen,
bag den store hæk,
er min datters blomster alle sammen væk,
nu der bare affald,
flasker og papir,
hvad skal man så svare når ens lille datter siger,
jorden
skal de voksne passe på,
jorden
her skal blomsterne bestå,
jorden
har det bedst når alt sin bror,
vil I passe på min jord til jeg bliver stor.
Jorden
skal de voksne passe på,
jorden
her skal blomsterne bestå,
jorden
har det bedst når alt sin bror,
vil I passe på min jord til jeg bliver stor.