Og hvad var det han gjorde?
Han tog Frederiet!
Og ragnene skrige ved!
Ja,
hvem sku' tro vi sku' have en sang om Karo Bo,
men ik' det strøminter,
mine damer og herrer!
Inde midt i Jylland,
der hvor hele lyngen bror,
viskede man et navn for længe siden.
Når solen gik ned,
kom tungerne på glæde,
Jens Landlev er der set omkring for tiden.
Jens står igennem til den hundte sæl,
præget fra skatfoskellerne om og om igen,
men der er livet,
hvad helvede,
hvor fanden hver er vennet!
Hvad vil skade Jens og Lo,
vinder på Dagbjergbro?
Hvis du stjæler et land,
er du en hædersvand,
hvis du stjæler en pris,
er du forbryder.
Jens tog en ro,
man passede ikke på,
hvad lås at slå så frygtskønt,
om man byder.
Og fast af fjæld fægte vilde,
vi var i skamlebordet,
og opdød man på Jens,
hej Jens,
hvor skræmmende var du!
Og mange tyske liv ventede ved et piv,
ting og linge til sol,
dej,
tåg,
frygt og vild,
tej til at knive.
Månet er nu af lys på nattens ocean,
og Jens han sover hele nat.
Han tog fraderiet og gav til de små,
og ragnarvendt og skrige,
Ricardo,
ho!
Han tog fraderiet og gav til de små,
og ragnarvendt og skrige,
Ricardo,
ho!
Og da krigen den var slut,
havde vores mester på Trutthansa,
ting skal være som det plejer.
Hunde blev bunder, og krydskytter skudt,
men Jens er ikke en af *** der nejer.
Da en krejvare der stod,
han fik en meget hurtig død,
og en heksebrenner fik en kniv,
så heksen hun slap fri,
og benene i daggær bor han frem mod hver en bri.
Men Jens var ikke kniv og han garnede,
i håb til et fartig mand.
Månet er nu af lys på nattens ocean,
og Jens han sover hele nat.
Han tog fraderiet og gav til de små,
og ragnarvendt og skrige,
Ricardo,
ho!
Han tog fraderiet og gav til de små,
og ragnarvendt og skrige,
Ricardo,
ho!
Men et eller andet blev han skudt,
og livet det var slut,
men en uvidsk Jens ude i byen er.
Og det han siger til os,
han Jens,
der er op igennem 400 år,
40 men og 22 år,
udover konkursumsheder og hele vejen ned til Midtbyen.
Det er vi alt i sin enkelhed som følger.
Skal vi lige have lidt to,
og vi skal også have lidt vestenvind.
Kan I sige ligesom vestenvind?
Vestenvind!
Kan vi høre vestenvind?
Vestenvinderen!
Og det han siger til os, det er bare,
la' aldrig Jens Lønge og hun får fred ved sig selv.
Så længe løgen blomstrer,
når sommeren går på hæl.
Så længe løgen blomstrer,
når sommeren går på hæl.
Månen er nu af lys på nattes social,
og Jens er tåret hele dagen.
Det er over det, jeg er.
Vai gærd ef di små og ej' no nedslige i hanども