Jeg længder mig i laget her ved Storbrugens BrugJeg lytter og jeg lytter til det sønder i mit blodDen hvide rod, den hvide rod, som mod min tænding slårDet er som tusind fingre små på sølvsang, gænder gråDet lyder som man er i en skanguegrædHvor dansen lukker, ringlen lyder, lakkerne sprygerDet lukker spil, det klokker spil fra sommerbrugens trådDet er den kære danskerne, hvor med vi vokser opDen driver som en hymne over løntagestegnDen toner som en fløjter om de levende vejOg bøger mægt og brug af hæk og kær og dyr beklagerDen møder bølge sammen fra den mindrene fjord
