Jeg mødte en mærkelig kvinde på torvet i Springvallet,
inden i byen forliden.
Hun havde en sang, jeg skulle høre,
og nu bliver den ved med at køre.
Rundt hele tiden.
Hun sagde,
ikke vær bange for noget som helst af det.
Man kan bruge
sin krop og hele hovedet til.
Ikke vær bange for at gøre det.
Hun pegede på byen og spurgte,
om den var så rar som den burde være.
Ej, hvad?
Og menneskerne virker de lige.
Fremlykkelige, glade og frie.
Hey, hvordan med dig selv?
Hun sagde,
ikke vær bange for noget som helst af det.
Man kan bruge sin krop og hele hovedet til.
Ikke vær bange for at gøre det.
Hun løfte sin knutede neve i luften og sagde,
fremad mod lyser og varmer og glæder og dage.
Hun var sangstvojnen,
kan holde os tilbage
nu du.
Hun sagde, ikke vær bange
for noget som helst af det.
Man kan bruge sin krop og hele hovedet til.
Ikke vær bange for at gøre det.
Gør det!
Ikke vær bange for at gøre det.
Gør det!
Ikke vær bange
for at gøre det.