Her har valen Valborg stoppet ud med vat
og ervisbærpiresprøve
og den blev født i omnids en kolde søndagnat
lidt nårøst fra Kransvissé.
Og du rød på mange bølge,
indsæd ikke stormen,
men en fin og enig følge,
der fulgte dig på vej.
Når men,
alting har en ende,
og en regn om den har sundt,
Valborg,
havets tron er død.
Du fulgte golfens vand med sporsvand,
som du valgte,
altid fuldt af godt humør.
Når om dokker bankede,
kursen den var klar,
stolt du rundet helsinget.
Og jeg fodrede dig med skidtfisk,
og kigs jeg havde i lommen.
Når men,
kan du huske,
da du bød sidde og flyve båden sandt.
Når men,
alting har en ende,
og en spolet orm har sundt,
Valborg,
havets dig er jo fundt.
Jeg har betalt en dala,
for at se på dig.
Sådan mødes vi igen.
Men du er den dødeste af væler,
så jeg må gå min vej.
Stille siger jeg, hej med dig.
Hvis et lult du gav, kæmpe,
jeg vil huske, til jeg sejler.
Når du lå ved lange linje,
din store ocean liner.
Når men,
alting har en ende,
og en valfisk har koning.
Åh, men Valborg, sig en eng.