Prinsesse Mononoke, er du forvent?Jeg står stadig oppe hos hendes boulevardDa hun slipper, hvor man kommer fraJeg står her på hjørnet af kærlighedHvis du krydser håbets plads, så kan du se migJeg har en gul hat påMentaliteterne forsvinder væk fra hverdagens problemerKan du se mig nu?Mange mennesker sammen i trappestenFøles at blive gentaget, hvor er det dog fintTår på en sten, og du ligger hovedet på min benKaster hjerte ud midt på gadenEn følelse kan råbe højere end altVi er da ligegladeFor vi skal farle os ud, når vi er brug for hinandenJeg vil ikke sætte dommer for livetMig og mine venner, vi har brug for at leveAldrig være alene, menMåske passer jeg ikke ind i den her perfekte kulturFor jeg har brug for at fejleOg være lidt af en kejleMange mennesker sammen i trappestenFøles at blive gentaget, hvor er det dog fintTår på en sten, og du ligger hovedet på min benMange mennesker sammen i trappestenFøles at blive gentaget, hvor er det dog fintTår på en sten, og du ligger hovedet på min benKaster hjerte ud midt på gadenEn følelse kan råbe højere end altVi er da ligegladeFor vi skal farle os ud, når vi er brug for hinandenKaster hjerte ud midt på gadenEn følelse kan råbe højere end altVi er da ligegladeFor vi skal farle os ud, når vi er brug for hinandenNår vi skal farle os ud, når vi er brug for hinandenKaster hjerte ud midt på gadenEn følelse kan råbe højere end altVi er da ligegladeFor vi skal farle os ud, når vi er brug for hinandenKaster hjerte ud midt på gadenEn følelse kan råbe højere end altFor vi skal farle os ud, når vi er brug for hinandenKaster hjerte ud midt på gadenEn følelse kan råbe højere end altEn følelse kan råbe højere end altPrinsesse Mononoke, er du farvet vild?Hvor står du stadig her på solens boulevard?Der hvor man slipper, hvor man kommer fraPrinsesse Mononoke, kan du høre mig?Taknemmelighed, evighedLamme, fred og færdighed, vores nabølte ensomhed