Da hun endnu var barnVar drømmen vild og uerfarenIngen mand og intet hjemHun ville være vild og slemHun vidste godt, hun vidste godtHun vidste godt, hun vidste godtHun var lidt koldOg noget liv er dyrt betaltHun følte, hun var blevet kvægtDet kom som længsel efter længselDen frihed blev et fængselEn længsel efter længsel efterEn længsel efter længsel efterNåNå vil hun hjem, hjem, hjem til SilkeborgOg af en mand, børn, hus og en labradorFor hvad hun kynisk og forfriNå vil hun være almindeligNå vil hun hjem, hjem, hjem til SilkeborgOg af en mand, børn, hus og en labradorFor hvad hun kynisk og forfriNu vil hun være almindeligNu er, nu er hun nøglet når at mødeOg folk de undrer sig spørgerHun har succesen, ja men sig mig at hun skørerMen dybt i hænder, dybt derindeDybt i hænder, dybt derindeDybt derinde er en drømOg den stikker som søvnNu vil hun hjem, hjem, hjem til SilkeborgOg have en mand, børnhus og en labradorFør var hun kynisk og forfriNu vil hun være almindeligJa hun vil hjem, hjem, hjem til SilkeborgOg have en mand, børnhus og en labradorFør var hun kynisk og forfriNu vil hun være almindeligSkjulte sig bag masker og stod på egne benSkrøbelig og sart, hår som flintestenUbeskyttet så hun noget slået ihjelDen anden side af sig selvNu vil hun hjem, hjem, hjem til SilkeborgOg have en mand, børnhus og en labradorFør var hun kynisk og forfriNu vil hun være almindeligJa hun vil hjem, hjem, hjem til SilkeborgOg have en mand, børnhus og en labradorFør var hun kynisk og forfriNu vil hun være almindeligJa hun vil hjem, hjem til Silkeborg