Det er for, alting klippes nedDer beskæres i busgasser og budgetterSlut med fordomsfidøselhedVi begynder at træne til skelettenJeg bliver fem år ældreVed hvert indgreb i min bogMen når for solen skinnerBliver jeg ungLad kun falde, hvad der knap kan ståMen i så fald skulle jeg altid komme grønHver gang skatten giver sig til at flåMine sidste mønter fra mig hver den tyvendeJeg bliver tom i hjernenTræt og tom i sjælen og kropMen når for solen skinnerStår jeg opOg jeg fægter med min spareknivMen den skraber bare hovedet i sparkrisenDer er ikke meget tegn på livetSelv i vinteren var der dog en ko på isenJeg har længe lavet en istap ved min barnMen når for solen skinnerBliver jeg varmSolen skinner på falidens randDerfor denne dyre købte randbemærkningDer er karies i tidens tandDems emalje trænger voldsom til forstærkningSnart skal jeg og mine sidste tænder skældes afMen når for solen skinnerBliver jeg gladTag da kun min sidste spændte møntLivets sol er minDen sidste del af livetFor som solfanger er jeg nu begyndtAt forstå at alt og intet er at skeOg engang går solen sin runde uden migMen når for solen skinnerBliver jeg gladSalver kanus i dangDet er den farligste farHvor farlig jeg bliverDer ved karies har jeg væretAt få alt for solen skiMed sin jule formationsjobMig, mænd og forsålens kinder, lever jeg.