Det var fredag morgen og vi satte over sejlVi lå lige ud for Esbjerg HavnDer fangede vi en havbrug og fik den hævet opOg en glas kugle var hun i sin favnOg følgerne stod højtVi blev gået af sejlens brødOg vi stakkede strækket cementVi sendte i masten stokMed den slanten kafferneDe lå på rædderkastet opMed den slanten kafferneDe kastede opSå sagde kaptejnen på vort godeskivEn ramen var han stor og rundAt havbrugen havde varet os mod skæbnen såndOg i nat ville vi ind på havets bundOg følgerne stod højtVi blev gået af sejlens brødOg vi stakkede strækket cementVi sendte i masten stokMed den slanten kafferneDe lå på rædderkastet opMed den slanten kafferneDe kastede opTil det sagde styrmanden på vort godeskivHan var en mand af god forstandJeg har en kone i Esbjerg ved VejsterhavnI aftenen mister hun sin mandOg følgerne stod højtVi blev gået af sejlens brødOg vi stakkede strækket cementVi sendte i masten stokMed den slanten kafferneDe lå på rædderkastet opMed den slanten kafferneDe kastede opSå sagde jeg kaffetrængen på vort godeskivEn flot fyr var han stærk og sejJeg har mine piger som vender ind på landI aftenen græder de for migOg følgerne stod højtVi blev gået af sejlens brødOg vi stakkede strækket cementVi sendte i masten stokMed den slanten kafferneDe lå på rædderkastet opMed den slanten kafferneDe kastede opTil det sagde kokken på vort godeskivHan var lidt skør, men god i bund og grundJeg frygter mere for mine gryder og min ondulatEnd jeg frygter, hvor er den på havets bundOg følgerne stod højtVi blev gået af sejlens brødOg vi stakkede strækket cementVi sendte i masten stokMed den slanten kafferneDe lå på rædderkastet opMed den slanten kafferneDe kastede opVi åbne glas om nattenSand på godeskivHun sejlede på en klippet grundVi åbne glas om nattenVendte hun sig rundtOg endte sine dage på havets bundOg følgerne stod højtVi blev gået af sejlens brødOg vi stakkede strækket cementVi sendte i masten stokMed den slanten kafferneDe lå på rædderkastet opMed den slanten kafferneDe kastede op