Åh,
at
åpne sine øyne
For den eller
første gang
Mod en verden som er stoet
Siden tidens morgensang
Og et mærke i et foråndring
Og oppe er en
jordisk ting
Som er kommet ned fra åren Formet meg et sottering
Åh, at
øren hæbet sprosen I
min tomme kaffekopp
Gå i et med solens stråler Mod min
bare overkropp
Øse oppe
herrens godhed
I et glas med droesaft
Alt som skyter opp af
jorden Det er
årenens gulddomskraft
Åh,
at dufte kærligheten Fra en
moders runde hånd
Med jord på sine fingre
Sammen knytter rosen brå Denne omsorg er et året Af et
enskedsfarve ved
Samme tiden bliver syrlig
Sådan viser Gud seg selv Åh,
at midt i sejl og sang
Til den Gud som skabte æren
Vældig
åndedrægt han gav meg
Til at blive lys og selv
Selv når skumringstimen kommer Og min tunge tørrer ind
Vilder sted i
lyde selv og Sammen ekoerer mitt synd