Rødhusklokkerne ringer seks, det er morgen i København
Her på 13. døgn kender napotjeen ikke engang mit navn
Med kineser smil, der nikker hun venligt og minder lidt om en præst
Så er det bare jeg vil med mig selv, jeg er her kun som gæst
Vi fulgte Mojos sidste kvindehjem, der mente hun var bange
Og som sjovt nok også synes hun kunne se sig selv i mine sang
Hun lukkede en dingle i hovedetør, når hun viskede hest
En replik hun virkede øvet i, nu er hun kun som gæst
Jeg har snydt og løjet og fusket en del, så kabalen kunne gå
Og den sorteste samvittighed finder vær en krog i min krop
Enden dag står jeg ved Sankt Petersbo, og ved jeg ikke hvad en af de bedst
Men det at komme indenfor, der sikrer at jeg er kun som gæst
Solen sover i aftonland, og byen er gået til ro
Nu er alt og alle stille her, på alle verdens sprog
Den eneste jeg møder, der snakker lidt, er min yndlings polkehest
Og så er det bare jeg vil med mig selv, det er her jeg er bedst
Jeg har snydt og løjet og fusket en del, så kabalen kunne gå
Og den sorteste samvittighed finder vær en krog i min krop
Enden dag står jeg ved Sankt Petersbo, og ved jeg ikke hvad en af de bedst
Jeg beder at komme indenfor, men sikrer at jeg er kun som gæst
Jeg ligger selv i mørket her, mens andre folk kan sove
Jeg så skriver jeg en lille lap, for jeg ikke skal glemme lov
Mig selv og andre jeg vil jeg give, et løfte uden frist
Som jeg gerne røber for dig, hvis du kommer her som gæst
Jeg har snydt og løjet og fusket en del, så kabalen kunne gå
Og den sorteste samvittighed finder vær en krog i min krop
Enden dag står jeg ved Sankt Petersbo, og ved jeg ikke hvad en af de bedst
Jeg beder at komme indenfor, men sikrer at jeg er kun som gæst
En lille lap, for jeg ikke skal glemme lov
Mig selv og andre jeg vil jeg give, et løfte uden frist
Som jeg gerne røber for dig, hvis du kommer her som gæst
Jeg har snydt og løjet og fusket en del, så kabalen kunne gå