På en gård langt ude på landet, om træn der hvor piv og rød grå,der boede landmanden Karl Johan, alene sammen med mor.Karl Johan blandt venner kaldt Kalle, han var en sparsommelig mand.Han knoklede fra opper til solne gang, som mange gør over land.Ja, gør det selv hvis du kan det, det er Kalles livs filosofi.Når han siger det, så er det ærlig ment, for hvad deres rad er tjent.I Stallønde havde han grise, og han ville gerne have flere.Men ordnecentralen var alt for dyr, der handler han ikke mere.Endda lopper griser for meget, når besætningen den er på ni.Han kunne forstå, ja, befrugtningsprisen, hvis den var med garanti.Nej, gør det selv hvis du kan det, det er Kalles livs filosofi.Når han siger det, så er det ærlig ment, for hvad deres rad er tjent.Han tog sin gamle fortavnhus op og bødde grisene ind.Så kørte han ud på et fritt areal og glemte vejordnecentral.Han vidste, succesen var hjemme, hvis grisene efter et døgnlå på ryggen og grøntede i vildens sky med de hvide vinduer af øjen.Han gør det selv, hvis han kan det, det er hans livs filosofi.Når han siger det, så er det ærlig ment, for hvad deres rad er tjent.Træt vandte han så hjem til gården og lagde sig op for at sove.Hvis noget skete, skulle moderen kalde, ja, det dømmede hun lov.Og efter cirka en time, da kaldte hun ivret derop.Men han svarede stille og roligt, faldt ned, jeg har gjort det på ny.De ligger vel bare på ryggen et sted og grønter i vildens sky.Droppede moderen tilbage, det er noget andet, min ven.Droppede moderen tilbage, det er noget andet, min ven.De sidder i bilen og dytter helt vildt, jeg tror, de vil med dig igen.Vi gør det selv, hvis vi kan det, herfra er det helt ærlig ment.Men frem og tilbage er lige langt og ikke deres rad er tjent.Ja, frem og tilbage er lige langt og ikke deres rad er tjent.